Om os

kari_urban_062_hi-res

Vi er 2 piger (Christina og Ida) og vi står bag træningskonceptet Nordic Hiit – hvis ikke du allerede kender til det, så kan du læse meget mere om konceptet lige her!

Vi er til dels modsætninger, der tilsammen skaber noget rigtig godt – synes vi selv ;-).

Denne blog blev til på baggrund af, at vi manglede et sted hvor vi kunne dele vores erfaringer og viden, samt inspirere og motivere vores følgere på et mere dybdegående plan. Derudover manglede vi også et sted, hvor vi kunne være lidt mere personlige og dele mere ud af os selv og vores liv bagom Nordic Hiit, så i kan lære os endnu bedre at kende. Derved kan vi forhåbentlig også hjælpe endnu mere og endnu flere, ved også at dele ud fra vores dagligdag.

Vi blogger om alt lige fra træning, mad, vores personlige erfaringer og tips, til vores hverdag og livet som iværksættere. Vi vil gerne vise, at man sagtens kan være sund og stærk uden at leve efter ekstremer. Du kan nemlig sagtens leve livet med lækker mad, vin og søde sager, og ALLIGEVEL holde en sund og stærk krop der gør dig glad. Alt med måde! Mange der ikke kender os personligt, har en forestilling om, at vi lever et stramt liv, med stramme kostplaner, ingen alkohol, tidlig i seng og flere timers træning om dagen, men det forholder sig faktisk stik modsat, hvilket i også får meget mere indsigt i her på bloggen.

Vi håber at i har lyst til at følge med i vores lidt skøre og travle liv.

Xoxo,
Christina & Ida