0 I Ida

Ida, hvem er hun?

Ida

Jeg hedder Ida, er fra årgang ’89, og er co-founder af Nordic Hiit sammen med Christina.
Jeg har boet på Nørrebro siden 2008, først med Christina, så med en daværende kæreste og nu alene.
Jeg ELSKER Nørrebrolivet og menneskerne i mit kvarter.

En af mine største glæder i livet, er at motivere andre til at komme i gang med noget som er svært for dem at overkomme.

fullsizerender

Mange, der ikke kender Christina og jeg personligt, har en forestilling om at vi lever et stramt liv, med stramme kostplaner, ingen alkohol, tidlig i seng og flere timers træning om dagen. Det er faktisk det stik modsatte. Jeg er alt for socialt anlagt til at kunne leve på den måde. Desuden kører vi en virksomhed ved siden af et fuldtidsarbejde, så tid er en dyrebar ting for os :-).

eBay

Til hverdag arbejder jeg med marketing for eBay Motors, hvor jeg btw har den fedeste chef.
Det betyder så at aftener og weekender bliver brugt på vores firma, Nordic Hiit og alt der hører dertil :-).

Derudover elsker jeg også at tage ud og spise god mad med mine veninder, samt tilbringe tid med min familie (herunder min bonus hund Sofia, som jeg også passer engang i mellem for min far). Jeg nyder også at tage ud og drikke gode cocktails og feste, men oftest foretrækker jeg, når jeg endelig har lidt tid, at hygge med en god serie på Netflix (ja, jeg er typen der bliver virkelig hooked på gode serier, især Narcos, Suits og House of cards, som jeg forgæves har prøvet at få Christina til at se sammen med mig haha).

fullsizerender-1
Jagttegn

Jeg tog jagttegn sidste år, sammen med min veninde Hannah. Det er et noget jeg både møder med interesse og modgang fra andre, men jeg elsker det etiske og respektfulde der kommer med jagten. Vi bruger de fleste af vores søndage på skydebanen.

PT

Som om at jeg ikke har gang i nok, er jeg også i gang med en 1-årrig uddannelse som professionel træner på Kropsakademiet, som jeg afslutter til december. Som i kan se på billedet handler det mindst lige så meget om anatomi, som det handler om træning 😉

One arm handstand

Jeg elsker at være stærk, og det er en af de største grunde til at jeg træner. Det giver mig selvtillid, og det er et vigtigt budskab for mig at give videre til vores medlemmer, at det ikke handler om at blive tynd – men derimod sund og stærk!

Sne

Nogen vil mene at jeg alt for positiv. Det mener jeg ikke at der er noget der hedder :-).
Jeg har haft en tid i mit liv hvor jeg ikke kunne se det positive, og en dag gik det op for mig at det var mit eget ansvar at være glad og lade det smitte af på andre. Nu ligger det positive så dybt i mig, at jeg kan få lykkefølelser af selv de små ting i hverdagen, og sætter pris på ting som mange desværre slet ikke ser. Jeg elsker sne- og regnvejr og at det er mørkt om morgenen i vinterhalvåret. For mig betyder det hygge og ro, og det fokuserer jeg på, selvom jeg selvfølgelig ikke synes det er sjovt at komme drivvåd på arbejde efter en cykeltur i regnvejret. Men altså, jeg bliver jo tør igen 🙂

Det var lidt om mig, og der er meget mere endnu. I kan også følge med på min instagram @idawad
Jeg glæder mig til at høre hvad i kommer til at synes om vores blog, og hvis der er noget i gerne vil vide skal i ikke holde jer tilbage for at skrive.

Tak fordi at i læser med 🙂

Xoxo,

Ida

Læs flere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar